Hvad er skydeskivemodellen?

Q: Hvad er kernemålgruppen i skydeskivemodellen?

Kernemålgruppen er den inderste ring og består af de kunder, der køber mest, køber oftest og har det stærkeste behov for produktet. Det er dem, markedsføringen skal ramme først, fordi hver krone giver mest tilbage her.

Q: Hvor mange ringe skal en skydeskive have?

De fleste bruger tre. Kerne, sekundær og perifer. Flere ringe gør sjældent modellen skarpere, og pointen er netop, at den skal kunne overskues på et enkelt slide.

Q: Hvad er forskellen på skydeskivemodellen og STP-modellen?

STP-modellen segmenterer, vælger målgruppe og positionerer i tre adskilte trin. Skydeskivemodellen gør det hele på én gang ved at rangordne kunderne efter afstand til kernen. Den er hurtigere, men mindre detaljeret.

Q: Kan modellen bruges i B2B?

Ja. I B2B er kernen typisk de brancher og virksomhedsstørrelser, hvor løsningen giver mest værdi, og hvor salgscyklussen er kortest. Ringene udenom er de brancher, hvor produktet passer, men hvor behovet skal bygges op først.

Q: Hvornår skal man tegne skydeskiven op igen?

Mindst en gang om året, og altid når sortimentet, priserne eller konkurrencesituationen ændrer sig. Kernen flytter sig langsomt, men den flytter sig.

Analyse og måling

Hvad er Skydeskivemodellen?

Kort svar

Skydeskivemodellen er en segmenteringsmodel, der deler markedet i ringe efter, hvor tæt kunderne står på virksomhedens kerneprodukt. Inderst ligger kernemålgruppen, der køber mest og oftest, og ud mod kanten ligger de kunder, der køber sjældnere eller kun i bestemte situationer. Modellen bruges til at prioritere, hvor markedsføringen skal ramme først.

Hvad er skydeskivemodellen?

Skydeskivemodellen er en enkel måde at prioritere et marked på. Man tegner en skydeskive og placerer kunderne i ringe efter, hvor tæt de er på kernen af forretningen. I midten står kernemålgruppen, altså dem der køber mest, køber oftest og er lettest at overbevise. I ringen udenom står den sekundære målgruppe, og yderst står de perifere kunder, der køber en gang imellem eller kun ved en bestemt anledning.

Modellen siger ikke, at de yderste ringe er uinteressante. Den siger, at pengene skal begynde i midten. Er budgettet begrænset, giver kernemålgruppen mest tilbage pr. krone, fordi budskabet rammer nogen, der allerede har behovet.

Sådan bruger man den i praksis

Start med at beskrive kernen ud fra data, ikke ud fra en fornemmelse. Hvem køber i dag, hvor meget køber de for, og hvor ofte vender de tilbage. Derfra tegnes ringene udad. En målgruppeanalyse giver grundlaget, og segmenteringskriterier hjælper med at beskrive, hvad der adskiller ringene fra hinanden.

I annonceringen bliver ringene til budgetter. Kernen får hovedparten og de skarpeste budskaber, den sekundære ring får bredere kampagner, og den perifere ring bliver oftest kun ramt, når der er en konkret anledning. Vi bruger den samme opdeling, når vi lægger budgetter i digital marketing.

Modellen er beslægtet med markedssegmentering og STP-modellen, men den er hurtigere at bruge, fordi den kun stiller ét spørgsmål: hvor tæt er kunden på kernen.