Analytics og tracking, så I kan se hvad markedsføringen giver
Måling, I kan træffe beslutninger på, og rapporter, I kan læse uden hjælp. Vi sætter op, vedligeholder og forklarer.

Måling, I kan træffe beslutninger på
Vi sætter jeres måling op fra bunden: hvad der tælles, hvordan det tælles, og hvordan det vises. I får rapporter, I kan læse selv, og tal der stemmer nok til, at man tør bruge dem til at flytte budget.
- Tracking-audit med prioriteret fejlliste og konsekvens for hvert fund
- Målplan i regneark med events, parametre, konverteringer og værdisætning af hver konvertering
- Oprydning og navngivningsstandard i Google Tag Manager
- GA4 sat op med korrekte konverteringer, filtre og 14 måneders dataopbevaring
Fokusområder der skaber synlighed
De hænger sammen, men løser hver sin del af opgaven.
Det får I
Data og tracking dækker opsætning af GA4, Google Tag Manager, server-side tracking, samtykke og dashboards.
- Ét tal, alle i huset kan blive enige om
- Beslutninger truffet på data frem for på fornemmelse
- Overblik over hvilke kanaler, der bærer forretningen
- En måling, der holder, når reglerne ændrer sig

Tal, I kan handle på med ro i maven.
Fem spørgsmål I kun kan svare på med korrekt tracking
Kort sagt. Måling er det, der gør resten målbart. Uden den taler vi om fornemmelser, med den taler vi om tal, alle kan blive enige om.
Test jeres nuværende opsætning på disse fem. Kan I svare præcist på alle fem i dag, behøver I ikke os.
- Hvad brugte I i markedsføring på den sidste ordre, og hvilken kanal startede den? Ikke hvilken kanal der var sidst, men hvilken der først gjorde kunden opmærksom på jer.
- Hvor mange af de henvendelser, I fik sidste måned, kom fra betalt annoncering, og hvor mange ville være kommet alligevel? Det er forskellen mellem at betale for salg og at betale for at blive fundet af dem, der allerede leder efter jer.
- Hvilken side på jeres site har mest at hente? Altså hvor mange, der begynder en formular eller en beregner og aldrig gennemfører, og hvilket felt de stopper ved.
- Hvor mange af jeres konverteringer registrerer Google Ads ikke længere, fordi brugeren afviste cookies eller kører Safari? Uden server-side tracking er svaret typisk 30 til 40 procent, og de tal påvirker de bud, algoritmen afgiver på jeres vegne.
- Hvad er en henvendelse værd, fordelt på produktområde? Uden det tal kan I ikke afgøre, om en henvendelse fra én kanal er mere værd end en fra en anden.

Fire ting der gør måling sværere end før
Måling på web er blevet markant sværere, og de fleste opsætninger er ikke fulgt med. Fire ting har ændret billedet.
Samtykke. Efter den fælles cookievejledning fra Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen skal afvis-knappen være lige så fremtrædende som accept, og der må ikke nudges. Konsekvensen er, at flere afviser, og at den del af trafikken forsvinder fra jeres almindelige måling.
Browserne. Safaris Intelligent Tracking Prevention afkorter cookies sat med JavaScript til syv dage, og til 24 timer når trafikken kommer fra en annonce med sporingsparametre. En B2B-købsproces på fire måneder kan derfor ikke ses i sin helhed uden andre metoder.
Annonceblokering. Målinger peger på, at et sted mellem 15 og 35 procent af klientside-events blokeres, afhængigt af målgruppe og enhed. Tekniske målgrupper bruger blokering oftere end gennemsnittet, og derfor bygger vi målingen, så den holder alligevel.
Consent Mode v2. Google kræver det af annoncører i EU, og konverteringsmodellering slås fra i konti, der ikke har det implementeret korrekt.
Tilsammen betyder det, at en opsætning med nogle år på bagen viser færre resultater, end der reelt er. De tal mangler ikke kun i rapporten, de mangler også i de algoritmer, der styrer jeres budget.
Sådan bygger vi målingen
Vi arbejder altid i samme rækkefølge, fordi hvert lag hviler på det foregående.
Vi dokumenterer hvert lag, så I ikke er afhængige af os for at forstå jeres egen opsætning. Det inkluderer en målplan i regneark, en navngivningsstandard og en beskrivelse af hvilke tags der fyrer under hvilke samtykker.
- Målplan. Vi skriver ned, hvilke handlinger på sitet der har værdi, hvad de hedder, hvilke parametre de skal bære, og hvad de er værd for forretningen. Uden det bliver resten et teknisk projekt uden retning.
- Samtykke. Cookiebot eller en anden CMP sættes op med korrekt kategorisering, afvis-knap i første lag og Consent Mode v2 koblet på.
- Google Tag Manager. Container ryddes op, navngivning ensrettes, dataLayer defineres sammen med jeres udvikler, og tags gates efter samtykke.
- GA4. Events, konverteringer, kanalgrupperinger, interne filtre, dataopbevaring og eventuelt BigQuery-eksport sættes op.
- Server-side. Hvor der er et reelt medieforbrug, flytter vi målingen til en server-side container, så datakvaliteten holder.
- Dashboard. Looker Studio bygges på de tal, I faktisk bruger, og ikke på alt hvad GA4 kan levere.

Hvad en tracking-audit finder
Vi starter næsten altid med en audit, fordi det er hurtigere at vide, hvad der er galt, end at bygge om på må og få. En audit er afgrænset i omfang og giver en rapport med fund, konsekvens og prioritet.
Det, vi oftest finder hos danske B2B-virksomheder:
- Tags der fyrer før samtykke. Typisk Meta Pixel eller LinkedIn Insight Tag lagt direkte i temaet, uden om Google Tag Manager.
- Dobbelt måling. GA4 indsat både hardkodet og via Tag Manager, så alt tælles to gange.
- Konverteringer der ikke måler noget. En tak-side målt som konvertering, men siden kan nås direkte, og bots finder den.
- Manglende intern filtrering. Jeres egne 15 medarbejdere står for en betydelig del af trafikken på et B2B-site.
- Dataopbevaring på to måneder. GA4s standardindstilling, som betyder, at I ikke kan lave analyser år over år.
- Ingen kobling mellem Google Ads og GA4 , eller en kobling til en gammel konto.
- Formularer uden måling , så I ikke kan se, hvor folk falder fra.

Rapportering med færre tal, der bliver brugt oftere
De fleste marketingrapporter mangler ikke data. Det er, at der er for meget. Et dashboard med 40 tal bliver ikke brugt, fordi ingen ved, hvilke tre der betyder noget i denne måned.
Vi bygger derfor rapporter i tre lag.
Ledelseslaget er én side med fem til syv tal: henvendelser, omkostning pr. henvendelse, andel der bliver til reelle salgsmuligheder, omsætning pr. kanal og udviklingen over tolv måneder. Det er den side, der bliver vist på ledelsesmødet.
Driftslaget er kanalspecifikt: kampagner, søgeord, annoncer, landingssider, flows. Det er den side, vi selv arbejder i, og som I kan kigge med på.
Diagnoselaget er tekniske tal: samtykkeandel, andel målte konverteringer, status på tags, forskellen mellem GA4 og Google Ads . Det er der, vi opdager, at noget er gået i stykker, før det når at gøre skade.
Alle tre bygges i Looker Studio med data fra GA4, Google Ads, LinkedIn og jeres CRM . Vi holder en månedlig gennemgang på 30 til 45 minutter, hvor vi forklarer, hvad der ændrede sig og hvorfor, i stedet for at sende en rapport, der bliver liggende.
Europæisk hosting af jeres container
Til server-side tracking bygger vi containeren i TAGGRS eller Stape, så målingen kører på jeres eget subdomæne med europæisk hosting og en fast pris på driften.
Spørgsmål og svar
Brancheanalyser peger på, at en ren klientside-opsætning registrerer omkring 60 til 70 procent af de faktiske konverteringer, mens en server-side opsætning når 95 til 99 procent. Tabet kommer fra annonceblokering, Safaris korte cookies og afvist samtykke . For jer er det relevante spørgsmål ikke tabet i sig selv, men at algoritmerne byder ud fra de mangelfulde data.
Ja, hvis I annoncerer på Google i EU. Kravet gælder alle annoncører i EU, og konverteringsmodellering slås fra i konti uden korrekt implementering. Uden det stopper remarketinglister også med at blive fyldt op med brugere fra EU. Det er en teknisk opsætning, vi laver i Google Tag Manager sammen med jeres CMP.
Til at se trafik, ja. Til at træffe budgetbeslutninger, nej. Standardopsætningen måler ikke jeres formularer korrekt, filtrerer ikke jeres egne medarbejdere fra, gemmer kun data i to måneder og skelner ikke mellem en prisforespørgsel og en tilmelding til nyhedsbrev . Det er de fire ting, der oftest gør rapporten ubrugelig.
En audit dækker Google Tag Manager, GA4, samtykke, annoncekonti og formularer og bygger på en gennemgang af, hvad der reelt fyrer på sitet. I får en skriftlig rapport med fund, konsekvens og prioritet, som I ejer og kan give videre til hvem I vil. Vælger I at lade os rette fejlene bagefter, bygger vi videre på rapporten i stedet for at starte forfra.
Det gør I. Vi opretter altid konti på jeres egne Google-konti og adder os selv som brugere, aldrig omvendt. Det gælder GA4, Google Tag Manager, Google Ads og Looker Studio. Skulle vi holde op med at arbejde sammen, fjerner vi vores adgang, og alt bliver stående.
Datatilsynet har ikke forbudt GA4, men flere europæiske tilsyn har haft kritiske afgørelser om overførsel af data til USA. I praksis kræver det samtykke, korrekt konfiguration med IP-anonymisering og en databehandleraftale. Er I i en branche med skærpede krav, kan Piwik PRO eller Matomo være et bedre valg, og det gennemgår vi konkret.
Ja, og det gør vi ofte. Vi leverer specifikationen på dataLayer og events, jeres udvikler implementerer den i sitet, og vi tester og kobler det hele i Tag Manager. Det er som regel den hurtigste vej, når sitet er bygget af nogen andre end os.
Så giver server-side tracking sjældent nok igen, og det siger vi. Uden annoncebudget er der ingen algoritme, der skal fodres, og gevinsten er alene lidt mere præcis rapportering. Så anbefaler vi i stedet at prioritere en ordentlig GA4-opsætning, korrekt formularmåling og et dashboard, der bliver brugt.
Lad os skabe resultater, sammen
Skriv et par linjer om, hvad I gerne vil have hjælp til, så finder vi den rigtige kollega og vender tilbage. Har I hellere lyst til at mødes, kommer vi gerne ud til jer, sætter kaffe over her på kontoret eller ses online. Det er helt op til jer.
obligatorisk felt







