Hvad er Porters generiske strategier?
Porters generiske strategier er udviklet af Michael E. Porter, en af de førende teoretikere inden for konkurrencemæssige fordele. Modellen beskriver tre grundlæggende strategiske tilgange, virksomheder kan bruge, for at skabe en fordelagtig position i markedet. De tre strategier hedder omkostningsleder, differentiering og fokus.
Essensen af strategierne er, at en virksomhed bør vælge én primær strategi for at skabe klare rammer for sine aktiviteter. Dermed sikrer virksomheden, at ressourcerne bliver anvendt effektivt, og undgår risikoen for at ende mellem to stole uden konkurrencemæssige fordele i markedet.
Omkostningslederstrategien
Ved at være omkostningsleder stræber en virksomhed efter at have de laveste totale omkostninger i sin branche. Det betyder typisk, at virksomheden investerer markant i produktionsprocesser, effektiviseringer og skalaøkonomi for at holde priserne lave.
Virksomheder, der tager denne tilgang, udnytter ofte standardiserede produkter og tjenester, som kan distribueres bredt og effektivt. Succesfuld anvendelse af strategien forudsætter et stort marked, ensartede behov hos kunderne samt effektiv drift og logistik.
Udfordringen for omkostningslederstrategien består primært i konkurrenter, der formår at matche priser ved hjælp af tilsvarende eller bedre produktionsteknologier. Derudover risikerer virksomheden at blive fanget i en priskrig med faldende profitmarginer.
Differenteringsstrategien
Differenteringsstrategien handler om at skabe produkter eller tjenester, som kunderne opfatter som unikke eller bedre end konkurrenternes. Det kan ske gennem design, kvalitet, service, branding eller innovative løsninger, der skiller sig ud fra konkurrenterne.
Virksomheder, som følger denne strategi, investerer i forskning og udvikling, designprocesser og kundeservice for at fastholde og understrege sin unikke positionering. Målet er typisk at fastholde højere prisniveauer, tiltrække kundegrupper, som værdsætter kvalitet og særpræg, og derved få større profitmarginer.
Denne strategi kan dog også være ressourcekrævende, da konstant innovation, høj servicegrad eller udvidet markedsføring kræver investeringer. Samtidig skal virksomheden modstå konkurrenternes evne til hurtigt at efterligne fordele eller mindske betydningen af differentieringen.
Fokusstrategien
Med fokusstrategien målretter virksomheden sine produkter og tjenester mod en specifik niche inden for markedet. Virksomheden vælger at specialisere sig for at betjene denne målgruppe bedre og mere effektivt end konkurrenterne.
Nichefokuseringen kan ske enten ved at tilbyde den laveste omkostning i en bestemt niche (omkostningsfokus) eller ved at tilføre værdi gennem betydelig differentiering og specialisering (fokuseret differentiering). Fokusstrategien kan give virksomheden høj loyalitet fra målgruppen og relativt høj prissætning på grund af specialviden og tæt kundeforståelse.
En af udfordringerne ved strategien kan være, at markedet er for lille til at understøtte længerevarende vækst, eller at en bredere konkurrent overtager dele af det segment, virksomheden ellers havde monopol på.
Hvordan vælger virksomheden den rigtige strategi?
Valget af strategi afhænger af virksomhedens evne, markedets konkurrencesituation og kundernes ønsker og behov. Virksomheden skal først forstå sit eget udgangspunkt. Det gælder interne faktorer som kompetencer, ressourcer og produktionsprocesser samt eksterne faktorer som kundebehov, konkurrenters positioner, trends og markedsstrukturer.
Dernæst bør virksomheden overveje nøje, hvilken strategi der bedst matcher markedet, produktet og organisationens evner. For eksempel kræver omkostningslederstrategien stærke produktionsfordelagtigheder og stor volumen, differentiering kræver kreativitet og innovation, mens fokusstrategien kræver grundigt kendskab til et nichemarked og evnen til at levere værdi specifikt til denne målgruppe. Virksomheder, der træffer klare og strategiske valg, kan opnå betydelige konkurrencemæssige fordele og stærke resultater.