Kontakt os

Sådan bliver din virksomhed anbefalet af AI (ifølge Google)

Hvordan vælger AI, hvilke virksomheder der bliver anbefalet (og ignoreret)? Der er kommet et spændende interview ud med Robby Stein, som er VP hos Google Search, som giver et interessant indblik.
Skrevet af Morten Schødt Creative Director Læsetid: 3 minutter

GEO er pludselig på alles læber. Ikke som endnu et buzzword, men som et reelt skifte i måden synlighed opstår på. Hvor SEO i mange år har handlet om at blive fundet via søgeord, placeringer og klik, bevæger vi os nu ind i en virkelighed, hvor svaret ofte leveres, før der overhovedet er et klik. Generative Engine Optimization ændrer fundamentet for søgning, fordi AI ikke længere bare peger videre. Den vurderer, sammenfatter og anbefaler. Det betyder, at indhold ikke kun konkurrerer på teknik, men på troværdighed, relevans og kontekst. Når AI bliver selve grænsefladen mellem mennesker og information, ændrer det spillereglerne for SEO. Spørgsmålet er derfor ikke længere, hvordan man rangerer højest, men hvordan man bliver en del af svaret.

Et interessant interview

Ifølge Robby Stein, VP of Product hos Google Search, er verdenen inden for search i fuld gang med en fundamentalt forandring. AI er ikke længere et supplement til søgning. Det er søgningen. Stein forklarer, at Google Search nu arbejder med det, han kalder reasoning models. Dvs. at man stiller et spørgsmål, udfører AI’en en række parallelle søgninger, for at forstå konteksten, sammenligne resultater og give det mest relevante svar.

For virksomheder betyder det, at AI vurderer indhold på samme måde, som et menneske ville gøre: Er det troværdigt, populært, relevant og nævnt i flere kilder?

AI “læser” ikke kun din hjemmeside. Den samler signaler fra medier, anmeldelser, sociale mentions og samarbejder. Derfor er synlighed på tværs af touchpoints (ikke kun din hjemmeside) vigtigere end nogensinde.

Man skal ikke investere i PR for at folk skal se det. Man skal gøre det, for at AI skal se det.

PR og omtale betyder nu lige så meget for AI som for mennesker

Et centralt råd fra Stein er, at man som virksomhed skal tænke på PR som en investering – ikke kun i synlighed over for mennesker, men også over for AI.

Når en artikel eller omtale nævner din virksomhed på troværdige sider, bliver det en del af den kontekst, AI bruger til at anbefale virksomheder. “Man skal ikke investere i PR for at folk skal se det. Man skal gøre det, for at AI skal se det,” fortæller Robby Stein.

Googles AI og søgemotor generelt, vurderer nu i stigende grad websites ud fra kvaliteten af indholdet og hvor brugbart det er i forhold til spørgsmålet, snarere end hvor godt det teknisk er optimeret. Det er samtidigt et synspunkt de har gentaget flere gange, under de fundamentale “core changes”, som de ruller ud på deres søgemaskine.

Derfor bør man:

Husk at have styr på teknikken

Flere nye AI-funktioner bliver i øjeblikket rullet ud hos Google, og en af de mest opsigtsvækkende er muligheden for, at AI-agenter kan handle på vegne af brugerne. Et konkret eksempel er Googles AI Mode, hvor en bruger kan sige, at de gerne vil ud at spise, hvorefter AI’en selv finder en relevant restaurant, vurderer mulighederne og i nogle tilfælde ringer direkte for at reservere et bord baseret på brugerens behov. Funktionen er pt. kun tilgængelig i USA, men retningen er tydelig.

For at en virksomhed overhovedet kan blive valgt, og for at en AI-agent kan ringe, booke eller handle (uanset din branche), kræver det, at virksomhedens data er tydelige, korrekte og maskinlæsbare. Det er her structured data kommer ind. Structured data er en måde at mærke indhold på hjemmesiden, så søgemaskiner og AI-systemer entydigt kan forstå, hvad der er hvad. For eksempel kontaktoplysninger, åbningstider, adresse, ydelser, priser og anmeldelser. Uden korrekt structured data kan AI’en ikke stole på informationen og springer i stedet videre til næste virksomhed, hvor data er bedre struktureret.

Det gælder ikke kun Googles nuværende funktioner samt øvrige AI tools, men også kommende AI-agenter på tværs af platforme. Vil man være synlig i en fremtid, hvor AI i stigende grad kommer til at hjælpe med at træffe beslutninger på vegne af brugerne, skal man sikre, at ens website er opdateret, konsekvent og beriget med relevant schema markup, så AI’en kan finde, forstå og anbefale ens virksomhed. Og det gælder uanset om du arbejder med B2C eller B2B.

Hvad kan du så gøre nu?

Alt ovenstående hænger sammen med principperne for GEO, som er en længere checkliste, men overvej blandt andet følgende:

  1. Publicér troværdigt indhold – både på egne og andres platforme.
  2. Skab omtale gennem presse og samarbejder. Og overvej om du skal være mere aktiv på øvrige sociale medier, eksempelvis Reddit, som i disse dage anses som en guldgrube for AI og SEO synlighed.
  3. Tænk i naturligt sprog – skriv, som mennesker de spørger.
  4. Check dit websites tekniske kvalitet – AI’erne springer de sider over der ikke har styr på dette.
  • Del
  • linkedin

Gratis indsigt i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til de nyeste digitale trends, praktiske tips til at optimere din online tilstedeværelse, og meget mere. Vi deler værdifuld indsigt, der hjælper dig med at holde dig foran konkurrencen i den digitale verden.

"*" indicates required fields

Seneste nyt fra vores LinkedIn Følg os her

Klar til at skille jer ud i jeres branche?

Vil du gerne høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at række ud. Vi byder dig også altid velkommen på vores kontor med en masse gode idéer til, hvordan vi sammen kan løfte din virksomheds marketing.

"*" indicates required fields