Kan offline markedsføring måles i praksis?
Mathias ReberholtDigital Team Lead
Mathias er Digital Team Lead hos MEDIAPOINT og uddannet fra Aalborg Universitet. Han har siden 2020 erfaring fra marketingcases inden for SEO, Google Ads og paid social og har desuden drevet sin egen virksomhed.
Udgivet

Offline markedsføring bliver ofte forbundet med mørketal og mavefornemmelser. Alligevel findes der metoder, der gør det muligt at dokumentere effekten af annoncer, tryksager og messeaktiviteter.
Når man arbejder med offline markedsføring som annoncer i fagmedier, tryksager, direct mail eller messemateriale, opstår der næsten altid det samme spørgsmål: Hvordan ved man egentlig, om det virker? Offline bliver ofte forbundet med mørketal, fordi det kan være svært at dokumentere, hvad en given indsats har skabt af reel værdi. Mange brands ender derfor med at træffe beslutninger på mavefornemmelser frem for data, når de vurderer, om en offline annonce er pengene værd.
Fra mavefornemmelser til konkrete signaler
Selvom offline ikke efterlader digitale spor på samme måde som online markedsføring, betyder det ikke, at effekten ikke kan måles. Telefoniske henvendelser, direkte handlinger og trafik fra specifikke kampagner kan fungere som tydelige signaler, hvis de bliver sat rigtigt op. Her spiller call tracking en vigtig rolle.
Call tracking som metode til at måle offline effekt
Call tracking gør det muligt at koble opkald direkte til konkrete kampagner. Ved at bruge unikke, statiske telefonnumre til specifikke offline indsatser kan man se, hvilke annoncer der rent faktisk skaber henvendelser. Et statisk nummer bruges udelukkende til én annonce, ét medie eller én kampagne, hvilket gør sammenhængen mellem indsats og respons tydelig.
Når en potentiel kunde ringer til nummeret, viderestilles opkaldet til virksomhedens rigtige telefonnummer. For kunden er oplevelsen uændret, men i baggrunden registreres det, hvor opkaldet kommer fra. På den måde kan offline aktiviteter dokumenteres med konkrete tal.
TrailHub som værktøj til call tracking
TrailHub er et eksempel på et værktøj som vi ofte anvender på vegne af vores kunder, der kan bruges til call tracking både offline og online. Her opsættes statiske telefonnumre, som reserveres til specifikke indsatser som annoncer i fagmedier, tryksager eller messemateriale.
Når et opkald går gennem TrailHub, bliver det automatisk viderestillet til virksomhedens eksisterende telefonnummer. Samtidig registreres opkaldet i systemet, så man kan se, hvor mange henvendelser en given offline investering har genereret. Det gør det muligt at sammenligne forskellige indsatser og vurdere, hvilke medier og formater der skaber mest værdi.
TrailHub kan også bruges til call tracking på digitale annoncer som Google Ads, hvor telefonopkald ofte er svære at koble direkte til klik og annoncer. Den del har vi beskrevet mere indgående i en anden artikel. Læs mere her.
QR-koder og UTM-parametre som supplement
Ud over telefoniske henvendelser kan offline indsatser suppleres med QR-koder, der indeholder UTM-parametre. Når en bruger scanner koden, kan trafikken spores i analyseværktøjer, så man kan se, hvilken annonce eller hvilket medie besøget kommer fra. Det giver et ekstra lag af data, der kan kombineres med call tracking.
Offline markedsføring behøver altså ikke være baseret på antagelser alene. Med de rette opsætninger og værktøjer kan du få et langt bedre grundlag for at vurdere, hvilke offline indsatser der reelt skaber kontakt og handling.
Flere blogindlæg

ChatGPT Ads er kommet til Danmark
OpenAI åbnede for annoncer i ChatGPT på 31 europæiske markeder den 24. august. Danmark er et af dem.
Læs indlægget
Meta lukker for at fravælge placeringer
Muligheden for at slå bestemte placeringer fra forsvinder. Automatikken bestemmer, hvor annoncen bliver vist.
Læs indlægget
Er Bing den oversete dreng i klassen i forhold til synlighed på ChatGPT?
En ny case viser, at stærke brands kan være usynlige i ChatGPT, hvis de ikke er synlige i Bing.
Læs indlægget




