Sådan genopfrisker du dit gamle indhold ‑ og får det til at performe igen
Morten SchødtCreative Director
Morten er Creative Director hos MEDIAPOINT og uddannet cand.merc. i marketing fra Aalborg Universitet. Han har erfaring fra mere end 200 danske og internationale marketingcases og har desuden haft flere bestyrelsesposter.
Opdateret Udgivet

Gamle blogindlæg og sider kan miste deres effekt over tid, men med en målrettet indsats kan de få nyt liv og tiltrække trafik igen.
Pust nyt liv i dit indhold og styrk din performance
Gamle sider og indlæg kan over tid miste deres relevans, rangeringer og trafik. Dette fænomen kaldes “Content Decay” og kan ramme selv de bedste blogindlæg, landingssider og FAQ’er. Men der er gode nyheder: I stedet for at starte fra bunden kan du puste sagtens nyt liv i dit gamle indhold og få det til at performe igen.
Hvad er Content Decay ‑ og hvorfor sker det?
Content Decay opstår, når sider gradvist mister deres synlighed og effekt. Årsagerne kan være:
- Ny konkurrence: Nye artikler fra konkurrenter overhaler dig.
- Forældet indhold: Dine data, eksempler eller billeder er ikke længere aktuelle.
- Manglende opdateringer: Google har en tilbøjelighed til at belønne “frisk” indhold, og derfor kan man falde bagud.
Her er hvad du kan gøre
1) Find det indhold, der er ved at falme
Brug Google Search Console eller et SEO-værktøj som Ahrefs eller Semrush. Kig efter:
- Sider med faldende trafik de sidste 6-12 måneder.
- Sider, der rangerede i top 10, men som nu er røget udenfor.
2) Giv dit indhold en makeover
Når du har fundet de sider som er ved at falme, er det tid til en opdatering.
- Opdater fakta: Hvis du nævner statistikker, undersøg, om de stadig er gyldige.
- Tilføj ny viden og friske eksempler: Har du fået nye cases eller eksempler fra kunder der er værd at nævne?
- Indsæt interne links: Link fra dine mest besøgte sider til de opdaterede sider.
3) Forstærk indholdet
- Tilføj grafik, videoer eller infografikker: Visuelt indhold kan fastholde folk længere på siden.
- Lav en “How-to”/step-by-step eller FAQ-sektion: Det er en fordel, både for dine Google-resultater men også for sandsynligheden for, at du bliver omtalt blandt LLM’er såsom ChatGPT.
- Brug LSI-keywords (relaterede søgeord): Tjek, hvad folk også søger på, og dæk det ind i din tekst.
4) Giv Google besked og overvåg
Når du har opdateret siden, så gå til Google Search Console og anmod om en “genindeksering”. Hold øje med dine resultater 2-4 uger efter. Se, om rangeringen og trafikken er steget. Ofte vil du se, at en opdateret side kan få ny trafik allerede efter få uger. Fordelen er, at du ikke skal bruge tid og penge på at lave nyt indhold ‑ du optimerer bare det, du allerede har. Overvej eventuelt en fast “content-opdateringsdag” i din content-kalender, hvor du gennemgår 5-10 ældre sider. Så får du sat indsatsen i system og får ryddet/optimeret løbende på dit site.
Så tag endelig et kig i dit eksisterende bibliotek ‑ der kan gemme sig gammelt guld, som med lidt arbejde kan give gode resultater.
Flere blogindlæg

ChatGPT Ads er kommet til Danmark
OpenAI åbnede for annoncer i ChatGPT på 31 europæiske markeder den 24. august. Danmark er et af dem.
Læs indlægget
Meta lukker for at fravælge placeringer
Muligheden for at slå bestemte placeringer fra forsvinder. Automatikken bestemmer, hvor annoncen bliver vist.
Læs indlægget
Google lancerer “Ask YouTube”, en AI bot der hjælper med at finde videoer
Google tester "Ask YouTube," en helt ny AI-funktion hvor man kan prompte sig frem til YouTube content.
Læs indlægget




