Hvad er inbox placement rate?
Inbox placement rate handler om, hvor mange af dine sendte e-mails der faktisk lander direkte i modtagerens indbakke fremfor spam- eller promoveringsmapper. Din inbox placement rate måles typisk som en procentdel baseret på antallet af mails, der når helt frem til modtagerens primære indbakke.En høj inbox placement rate sikrer, at dine budskaber bliver modtaget af dem, du ønsker at nå – uden at forsvinde blandt spam eller uønskede reklamer. Derfor bør du overvåge denne metric løbende og anvende den som en vigtig del af dit e-mail marketingarbejde.
Derfor er det vigtigt at forbedre inbox placement rate
Når dine e-mails ikke lander i modtagernes primære indbakke, falder sandsynligheden betydeligt for, at dine modtagere åbner og læser dit indhold. Det betyder færre klik, lavere engagement og begrænset mulighed for at påvirke modtagerens købsproces eller beslutningsfase.Lav inbox placement rate kan også føre til en ond spiral: Jo færre der interagerer med dine e-mails, jo større risiko for, at de fremover automatisk lander i spam og ikke ses af modtageren. Derfor er det vigtigt løbende at måle og optimere din inbox placement rate, da det direkte kan påvirke effektiviteten af din e-mailmarkedsføring.
Sådan måler du din inbox placement rate
Der findes flere værktøjer, der kan hjælpe dig med at følge med i, hvordan dine mails klarer sig hos modtagerne. Platforme som ActiveCampaign eller Mailgun tilbyder ofte egne, indbyggede analyseværktøjer, hvor du nemt kan følge dine e-mails vej til modtagerens indbakke.Alternativt findes der specialiserede tredjepartsværktøjer som Mailtester eller GlockApps, som giver yderligere indsigt i leveringsrater, spam-scores og Inbox placement rate. Regelmæssige tests og analyser hjælper dig med at se, hvordan dine e-mails modtages, og afgøre om der er behov for ændringer i dit setup.
Sådan kan du forbedre inbox placement rate
Der er flere praktiske tiltag, du kan implementere for at optimere din inbox placement rate. Sørg først og fremmest for, at modtagerne faktisk ønsker at modtage mails fra dig. Brug f.eks. en tydelig double opt-in proces for at bekræfte modtagerens interesse.Hold indholdet relevant og værdifuldt for modtageren, så modtagerne åbner og interagerer med mails løbende. Begræns brugen af spamord og overdreven brug af store bogstaver, udråbstegn eller meget lange tekster. Sørg desuden for at dit tekniske setup er optimalt indstillet med valid DKIM, SPF og DMARC opsætning, som forbedrer din troværdighed hos modtagernes e-mailudbydere.
Hvad påvirker din inbox placement rate negativt?
Flere faktorer kan påvirke din inbox placement rate negativt. Hvis du f.eks. sender mails til modtagere, der ikke interagerer eller aktivt markerer dine mails som spam, falder din afsender-score, og sandsynligheden for at lande i indbakken bliver mindre.Udsendelse af mange e-mails til inaktive modtagere, hyppige spam-rapporter, eller hvis mailadresser gentagne gange bliver afvist af modtagernes e-mailservere påvirker også din afsender-score negativt. Husk derfor løbende at rense dine modtagerlister og sikre, at alle mails reelt når modtagere, som har en interesse i at høre fra dig.