Hvad er Facebook Pixel?
Facebook Pixel er et stykke kode, du kan indsætte på din hjemmeside for at indsamle data om de besøgendes adfærd. Denne kode gør det muligt at måle effekten af dine Facebook-annoncer, så du kan se, hvad folk foretager sig på dit website efter at have set eller klikket på en annonce. Pixel’en registrerer handlinger som køb, tilmeldinger og sidevisninger, hvilket gør det muligt at optimere din markedsføring og målrette annoncer endnu mere præcist.
Derfor er det vigtigt
Hvis du bruger Facebook-annoncering, er Pixel essentiel, hvis du ønsker at træffe beslutninger baseret på data. Uden den mangler du indsigt i, hvilke kampagner og målgrupper, som faktisk fører til værdi for din forretning. Med Pixel’en kan du se, hvordan dine annoncer påvirker brugeradfærden på dit site. Du kan måle både direkte konverteringer og mere bløde handlinger, der bringer brugeren et skridt nærmere et køb eller en kontakt.
Sådan fungerer Facebook Pixel
Pixel’en arbejder ved at sætter cookies i brugernes browser, så du kan spore deres adfærd fra Facebook til dit website. Når brugeren udfører en bestemt handling – fx udfylder en formular eller gennemfører et køb – sendes data tilbage til Facebook. Herfra kan du bruge informationen til at optimere annoncering, oprette Custom Audiences baseret på adfærd eller lave såkaldte lookalike-målgrupper. Samtidig giver det dig mulighed for at bruge konverteringssporing til at forbedre din ROI på kampagnerne.
Opsætning og best practice
Det er relativt nemt at opsætte Facebook Pixel; det kræver blot adgang til hjemmesidekode og din Facebook Business Manager. Når koden er placeret på siden, kan du tilføje standard events – fx Purchase eller Lead – eller opsætte dine egne Custom Events, hvis du har behov for at spore mere specifikke hændelser. Husk altid at teste, at Pixel’en opsamler korrekt data. Brug gerne Facebook Pixel Helper, som findes som browserudvidelse. Overvej også at kombinere dine Pixel-data med data fra andre analyseværktøjer, så du får det fulde overblik over dine marketingindsatser. Sådan kan du effektivt arbejde med Pixel og data i samspil med øvrige analytics-løsninger: Analytics-løsninger.