Hvad er Balanced Scorecard?
Balanced Scorecard blev introduceret i starten af 1990’erne af Robert Kaplan og David Norton. Metoden blev hurtigt populær i både private og offentlige virksomheder, fordi den skaber struktur omkring målsætninger og opfølgning.
Grundidéen bag et Balanced Scorecard er at måle på andet end blot de finansielle tal. Modellen foreslår derfor, at virksomheden opdeler sine målsætninger og KPI’er inden for fire områder: økonomi, kunder, interne processer og læring/udvikling. På den måde kan ledelsen styre mod værdifulde resultater – ikke kun på bundlinjen, men på tværs af hele organisationen.
De fire perspektiver i Balanced Scorecard
Det økonomiske perspektiv handler om at forstå, hvordan virksomheden skaber og fastholder gode resultater for ejere og investorer. Det kan eksempelvis være mål om omsætning, indtjening eller likviditet.
Kunde-perspektivet drejer sig om kundetilfredshed, loyalitet og brandposition. Her kan man måle på NPS, markedsandele eller fastholdelse af vigtige kundegrupper.
De interne processer handler om virksomhedens arbejdsgange. Typiske KPI’er findes inden for effektivitet, kvalitet eller innovation. Det kan for eksempel være antal gennemførte projekter, fejlprocenter eller udviklingstempo.
Endelig fokuserer læring og udvikling på at sikre virksomhedens fremtid gennem medarbejderkompetencer og innovation. Målepunkter kan være antal kurser, medarbejdertilfredshed eller idéudvikling.
Sådan bruges Balanced Scorecard i praksis
En Balanced Scorecard-proces starter næsten altid med virksomhedens vision og strategi. Ud fra disse udvælges konkrete mål og KPI’er for hvert af de fire perspektiver.
Nøglen er at vælge forholdsvis få, men relevante målepunkter under hver kategori. Det gør det overskueligt at følge op, og det tvinger ledelsen til at prioritere. Resultaterne følges typisk op månedligt eller kvartalsvist, hvor man sammenholder den aktuelle udvikling med målsætningerne.
Denne systematik sikrer, at virksomheden løbende får syn for, hvor indsatsen skaber resultater, og hvor der bør justeres.
Fordele og begrænsninger ved Balanced Scorecard
Den mest åbenlyse fordel ved Balanced Scorecard er, at det giver et nuanceret billede af virksomhedens præstation – ikke bare økonomisk, men også organisatorisk og markedsmæssigt. Det skaber tydelighed om, hvilke fokusområder ledelsen bør prioritere.
Der er dog udfordringer. Det kræver tid at definere og vedligeholde relevante KPI’er, og det kræver disciplin at følge metoden systematisk. Nogle virksomheder oplever også, at for mange mål gør det svært at holde fokus.
Overvej at benytte Balanced Scorecard som et værktøj til at samle og styre virksomhedens indsatser på tværs, men tilpas det altid til virksomhedens størrelse og ressourcer.