Hvad kommer det til at koste at annoncere på ChatGPT?
Morten SchødtCreative Director
Morten er Creative Director hos MEDIAPOINT og uddannet cand.merc. i marketing fra Aalborg Universitet. Han har erfaring fra mere end 200 danske og internationale marketingcases og har desuden haft flere bestyrelsesposter.
Opdateret Udgivet

Der har været tvivl om hvad det kommer til at koste at annoncere på ChatGPT. Nu er de første tal begyndt at komme ud (og de første annoncer).
Rygterne om annoncer på ChatGPT har længe været en del af snakken i branchen. For annoncører og bureauerne rejser det et oplagt spørgsmål: Hvad kommer det til at koste at få synlighed i en AI-drevet samtaleplatform, som millioner allerede bruger til research, sparring og beslutningsstøtte? Nu begynder de første konkrete prisindikationer at tegne sig.
Nye meldinger peger på at ChatGPT prissættes som en premiumkanal.
60 dollar i CPM som pejlemærke
Mediet The Information fortæller, at OpenAI i den tidlige fase søger en CPM på 60 dollar. Med en dollarkurs omkring 7 kroner svarer det til cirka 420 kroner per 1.000 visninger.
OpenAI har endnu ikke offentliggjort et officielt rate card eller detaljer om auktionsmodel, formater og målretning. Derfor skal tallet ses som en indikation i en tidlig fase. Alligevel er signalværdien tydelig. En CPM på 60 dollar placerer ChatGPT i den dyre ende sammenlignet med mange etablerede digitale kanaler.
Men hvor dyrt er det i sammenligning med andre medier? Nedenfor er der en sammenligning.
According to The Information, ChatGPT ads are being priced at $60 per 1000 impressions ‑ which is way above other digital ads, even above TV/Streaming pic.twitter.com/2CFtUdmle8
— Peter Gostev (@petergostev) January 26, 2026
Hvad betaler man egentlig for?
En høj CPM giver kun mening, hvis værdien per eksponering er tilsvarende høj. ChatGPT adskiller sig fra sociale feeds og klassisk display ved at være dialogbaseret. Brugeren indtaster et konkret spørgsmål og forventer et kvalificeret svar. Det skaber en situation med en meget tydelig intention, og man kunne man mene, en kunde der også er tættere på en beslutning.
Hvor sociale medier ofte er præget af passiv scrolling, er interaktionen i en AI-chat aktiv og målrettet. Hvis annoncer integreres tæt på brugerens forespørgsel, kan de potentielt ramme i research- og overvejelsesfasen. Det er en fase, hvor brands traditionelt investerer tungt i eksempelvis Google Ads, netop fordi søgeadfærd signalerer behov.
En CPM på 60 dollar er mindre et spørgsmål om pris og mere et spørgsmål om positionering. OpenAI signalerer, at annoncører betaler for intention og kontekst frem for ren rækkevidde.
De første annoncer har allerede vist sig, her et eksempel fra Expedia:
Implikationer for budget og performance
Med en CPM omkring 420 kroner stilles der høje krav til effektivitet. Hvis 1.000 visninger koster 420 kroner, skal enten konverteringsraten eller kundens livstidsværdi være tilsvarende høj for at skabe en fornuftig business case.
For marketingansvarlige kan det være relevant at overveje:
- Om målgruppen faktisk anvender ChatGPT i situationer, hvor jeres produkt eller ydelse er relevant.
- Om budskabet kan indgå naturligt i en rådgivende kontekst frem for at virke som et klassisk banner.
- Hvordan effekten måles, herunder assisterede konverteringer og påvirkning af brandpræference.
- Om kanalen skal testes som et supplement til søgning og SEO, snarere end som erstatning.
- Hvor skal pengene komme fra i kanalmixet? Og hvilke medier skal evt. nedprioriteres?
Usikkerheder i den tidlige fase
Selvom 60 dollar nævnes flere steder, er der fortsat mange ubekendte. Vi kender endnu ikke de præcise annonceformater, graden af målretning eller hvordan transparens og markering af sponsoreret indhold håndteres i praksis. Det kan få betydning for både performance og brugeroplevelse.
Derudover vil regulatoriske forhold og markedets reaktion spille ind. Hvis efterspørgslen blandt annoncører er høj, kan priserne fastholdes eller stige. Hvis adoptionen går langsommere, kan vi se justeringer. Historisk har nye annonceplatforme ofte gennemgået en fase med premium-priser, før markedet finder et mere stabilt niveau.
Er ChatGPT en testkanal eller en ny kerneplatform?
Med de første prisindikationer tegner der sig et billede af ChatGPT som en eksklusiv annoncekanal. Det peger i retning af, at målgruppen i første omgang bliver brands med høje marginer, komplekse produkter eller en stærk tilstedeværelse i researchfasen. Og måske ChatGPT holder det åbne vindue snævert, for også at have bedre performancetal at forsyne kommende annoncører på platformen med.
2026 kan blive året, hvor vi for alvor ser, om annoncering i en AI platform er et midlertidigt eksperiment eller starten på en ny standard i digital annoncering.
Flere blogindlæg

ChatGPT Ads er kommet til Danmark
OpenAI åbnede for annoncer i ChatGPT på 31 europæiske markeder den 24. august. Danmark er et af dem.
Læs indlægget
Meta lukker for at fravælge placeringer
Muligheden for at slå bestemte placeringer fra forsvinder. Automatikken bestemmer, hvor annoncen bliver vist.
Læs indlægget
Google lancerer “Ask YouTube”, en AI bot der hjælper med at finde videoer
Google tester "Ask YouTube," en helt ny AI-funktion hvor man kan prompte sig frem til YouTube content.
Læs indlægget




