Kontakt os

Reddit: En guldgrube for SEO og AI-synlighed

AI-værktøjer som ChatGPT og Googles AI Overviews trækker aktivt på Reddit, når de genererer svar. Takket være Googles dataaftale med Reddit kan nye tråde blive indekseret og vist i søgeresultater på få timer. For brands er det en gamechanger.
Skrevet af Morten Schødt Creative Director Læsetid: 2 minutter

Reddit har i løbet af 2025 cementeret sin rolle som en af de vigtigste digitale kanaler for brands, der vil være synlige. Både i klassiske søgemaskiner og i AI tjenester som ChatGPT.

Efterhånden som Google og OpenAI i højere grad integrerer Reddit-indhold i deres algoritmer og svarsystemer, er platformens betydning eksploderet. For mange brands er Reddit ikke længere bare et nicheforum, men derimod et sted, hvor SEO, branding og AI-synlighed forenes.

Siden juli 2025 er andelen af ChatGPT-svar med referencer til Reddit steget med 87%. Reddit udgør nu over 10% af alle ChatGPT-citater, hvilket kun er overgået af Wikipedia. Samtidig har Googles AI Overviews og ”Forums”, som man finder øverst i Googles søgefane, givet Reddit en markant større eksponering.

Sådan arbejder man med Reddit i praksis

Reddit har sin helt egen kultur. Skjult reklame bliver hurtigt gennemskuet, mens ærlige bidrag bliver værdsat. En enkel måde at strukturere indsatsen på kan opdeles i tre faser.

1.

Brug Reddit som research til hvad kunderne er optaget af

Hvilke spørgsmål stilles, og hvilke svar citeres i AI? Hvad er dine potentielle kunder optaget af?

2.

Fokusér på substans

De dybe spørgsmål er ofte dem, AI-modellerne trækker på.

3.

Tilfør værdi før links

Hvis du begynder at kommentere, så indsæt kun links, når det giver reel mening.

4.

Overvåg brandomtale

Track hvilke svar, der citeres i GPT’erne og Google (evt. i AI Overviews). Det kan man gøre via førende SEO-værktøjer såsom Ahrefs.

Svar før salg

Den nye virkelighed er, at AI-værktøjer aktivt trækker på Reddit, når de genererer svar. Google har desuden indgået en dataaftale, der sikrer hurtig indeksering af Reddit-indhold. Det betyder, at et godt svar i en ny tråd kan blive trukket ind i Google-søgninger eller ChatGPT-svar på få timer.

For brands er det en gamechanger. Synlighed handler ikke længere kun om at optimere til konvertering, men også om at levere de bedste svar. Og er du aktiv på Reddit, ser det ud som, at du kan øge sandsynligheden betragteligt.

2026 bliver året, hvor flere virksomheder må stille sig selv spørgsmålet: Er vi en del af samtalen på Reddit, eller lader vi konkurrenterne tage pladsen i AI-svarene?

  • Del
  • linkedin

Gratis indsigt i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til de nyeste digitale trends, praktiske tips til at optimere din online tilstedeværelse, og meget mere. Vi deler værdifuld indsigt, der hjælper dig med at holde dig foran konkurrencen i den digitale verden.

"*" indicates required fields

array(1) { [0]=> int(12) }

Seneste nyt fra vores LinkedIn Følg os her

Klar til at skille jer ud i jeres branche?

Vil du gerne høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at række ud. Vi byder dig også altid velkommen på vores kontor med en masse gode idéer til, hvordan vi sammen kan løfte din virksomheds marketing.

"*" indicates required fields