Kontakt os

Søgemaskinerne sammensætter svar af flere kilder

AI forvandler søgninger ved at kombinere svar fra flere kilder samtidig, hvilket stiller nye krav til den måde du både tænker indhold og SEO på.
Skrevet af Morten Schødt Creative Director Læsetid: 3 minutter

AI ændrer ikke kun, hvordan vi producerer indhold. Det ændrer også den måde, søgemaskiner arbejder på bag kulisserne. Et af de begreber, der i stigende grad dukker op i diskussionen om fremtidens søgning, er “fan-out queries”. Det lyder teknisk, men grundideen er faktisk ret enkel. Det handler om, hvordan Google og andre søgemaskiner kan finde og samle svar, når spørgsmålene bliver mere komplekse. Tænk på det som der bliver sat et svar sammen af 3 forskellige kilder, og serveret på een gang til brugeren.

Årsagen er meget enkel. I takt med at søgning bliver mere samtalebaseret og AI-drevet, forventer brugerne ikke kun en liste med links. De forventer et færdigt, samlet svar. Og det stiller nye krav til den måde, søgemaskiner henter og behandler information på.

Hvad er fan-out queries helt enkelt

Forestil dig, at du stiller et komplekst spørgsmål i Google. For eksempel et spørgsmål, der både kræver fakta, forklaring og vurdering. I stedet for at én enkelt proces forsøger at finde svaret fra start til slut, kan systemet dele opgaven op i mindre dele og sende dem ud til flere specialiserede systemer på samme tid. Det er det, man kalder en fan-out query.

I praksis betyder det, at én søgning bliver “spredt ud” til flere parallelle processer. Hver proces løser en del af opgaven, og til sidst samles resultaterne til ét samlet svar.

Det kan for eksempel se sådan ud:

Hvorfor bevæger Google sig i den retning

Der er flere strategiske grunde til, at fan-out arkitektur giver mening for en søgemaskine.

For det første er mængden af data enorm. Ifølge Googles egen rapport How Search Works gennemsøger systemet hundredvis af milliarder sider i sit indeks. Når brugerne samtidig stiller mere nuancerede spørgsmål, kræver det en smartere måde at kombinere information på.

For det andet har brugeradfærden ændret sig. Google oplyste i forbindelse med deres AI-lanceringer på Google Search Central Blog, at mange søgninger nu er længere og mere samtalelignende end tidligere. Det øger kompleksiteten i behandlingen af hver enkelt forespørgsel.

Ved at dele én forespørgsel op i flere parallelle processer kan Google:

Det handler altså ikke kun om bedre svar, men også om bedre håndtering af enorme datamængder.

Hvad betyder det for SEO og indhold

Når søgemaskiner i højere grad samler svar fra flere kilder, ændrer det spillereglerne for synlighed. Det er ikke længere nok blot at rangere højt på et enkelt søgeord. Indhold skal være så klart og struktureret, at det kan bruges som en del af et større, samlet svar.

Det stiller større krav til kvalitet og tydelighed. Autoritet, dokumentation og præcise forklaringer får større betydning end isolerede keywords. Det hænger tæt sammen med klassiske discipliner inden for SEO, men fokus flytter sig fra kun placeringer til også at være en kilde, som AI-systemer kan forstå og udvælge og stå klar med et site der er beriget med viden

Klassiske søgeresultater med links vil fortsat spille en central rolle, især ved kommercielle søgninger med tydelig købsintention. Men i den informative del af søgningen ser vi en klar bevægelse mod eksempelvis AI overviews og svar direkte på søgemaskinen.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, hvordan man rangerer øverst. Det er, hvordan ens indhold kan blive en del af det samlede svar, som brugeren præsenteres for. Hvis søgning i stigende grad bygges op af flere parallelle processer, bliver evnen til at levere præcis, veldokumenteret og letforståelig information vigtigere end nogensinde før.

  • Del
  • linkedin

Gratis indsigt i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til de nyeste digitale trends, praktiske tips til at optimere din online tilstedeværelse, og meget mere. Vi deler værdifuld indsigt, der hjælper dig med at holde dig foran konkurrencen i den digitale verden.

"*" indikerer påkrævede felter

array(1) { [0]=> int(12) }

Seneste nyt fra vores LinkedIn Følg os her

Klar til at skille jer ud i jeres branche?

Vil du gerne høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at række ud. Vi byder dig også altid velkommen på vores kontor med en masse gode idéer til, hvordan vi sammen kan løfte din virksomheds marketing.

"*" indikerer påkrævede felter