Ægte ansigter frem for AI: Er sociale medier på vej tilbage til virkeligheden?

Med strømmen af AI indhold, bliver det menneskelige det mest autentiske og effektfulde – og nu siger platformene måske også fra.
Skrevet af Morten Schødt Creative Director Læsetid: 2 minutter

AI-genereret indhold har for alvor indtaget vores sociale feeds. Alt fra uvirkeligt smukke billeder til videoer og tekster, vi knap kan skelne fra det menneskelige, dukker op i takt med, at billedgenereringsværktøjer som ChatGPT og Midjourney bliver allemandseje.

Men midt i det hyperproducerede indhold begynder nogle platforme nu at tage et opgør med det kunstige. Pinterest går forrest – og måske er det starten på en bevægelse mod mere autenticitet på sociale medier.

Pinterest markerer billeder der er AI-genererede

Pinterest har lanceret en række værktøjer, der gør det muligt at filtrere og identificere AI-genereret eller redigeret indhold. Billeder, der er skabt eller ændret med kunstig intelligens, vil fremover blive markeret med etiketten “AI-modified”.

Brugerne kan samtidig selv vælge, hvor meget af denne type indhold de vil se i deres feed. Det er et klart signal fra platformen om, at ægte fortællinger og virkelighedsnære billeder igen får en top-prioritet.

Og Pinterest står ikke alene. TikTok har meldt ud, at AI-genererede videoer fremover vil blive tydeligt markeret, og Instagram arbejder på lignende løsninger.

Fællesnævneren? En stigende efterspørgsel på transparens.

Efter flere år med iscenesatte “hverdage” og poleret perfektion, er brugerne blevet meget mere skeptiske. Og når selv AI kan skabe billeder, der er for perfekte til at være sande, bliver tilliden sat på prøve. Og netop tillid er en af de stærkeste valutaer brands har.

Autenticitet er in

Når alt kan være AI-genereret, bliver det menneskelige en differentieringsfaktor i sig selv. Vi ser det allerede i dag: Influencers, der viser deres hverdag uden filter. Brands, der tør fortælle de ærlige historier bag kulissen. Og helt almindelige mennesker, der deler personlige oplevelser uden at polere virkeligheden.

Det er netop denne type indhold, der ofte opnår højere engagement og større tillid. Ikke fordi det nødvendigvis er smukkere, men fordi det føles ægte. Vi kan spejle os i det. Det skaber forbindelser, hvor algoritmerne må give op.

Autenticitet skaber troværdighed – og det er en valuta, der vejer tungt, når vi som forbrugere skal vælge, hvem vi lytter til og interagerer med online. Det handler om ærlighed – og det mærker publikum med det samme.

Det handler ikke om nødvendigvis at nedprioritere AI. Det er kommet for at blive – og har sine klokkeklare fordele. Men det kræver gennemsigtighed og et bevidst valg om, hvordan det bruges ansvarligt.

Pinterest viser vejen med deres nye tiltag, som ikke handler om at begrænse AI, men mere om at skabe balance og styrke gennemsigtigheden på platformen.

Den ægte fortælling er stadig den stærkeste

Misinformation og manipulation er for de fleste af os hverdag – og dermed er ægthed vigtigere end nogensinde. Sociale medier startede som en måde at forbinde mennesker på – og det gør de stadig bedst, når de afspejler den virkelige verden.

Pinterest’ initiativ kan meget vel være et første skridt i retning af en mere ærlig og balanceret digital fremtid. Den autentiske fortælling vil altid stå stærkere end den kunstige. Det ved Pinterest godt – og måske er det netop derfor, de tager teten.

  • Del
  • linkedin

Gratis indsigt i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til de nyeste digitale trends, praktiske tips til at optimere din online tilstedeværelse, og meget mere. Vi deler værdifuld indsigt, der hjælper dig med at holde dig foran konkurrencen i den digitale verden.

"*" indicates required fields

Seneste nyt fra vores LinkedIn Følg os her

Klar til at skille jer ud i jeres branche?

Vil du gerne høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at række ud. Vi byder dig også altid velkommen på vores kontor med en masse gode idéer til, hvordan vi sammen kan løfte din virksomheds marketing.

"*" indicates required fields