Hvad er crowdtesting?
Crowdtesting er en metode, hvor en større gruppe brugere tester en applikation, hjemmeside eller software, før det lanceres bredt. I modsætning til traditionel test, hvor interne teams udfører analyser, bruger crowdtesting eksterne testere, som repræsenterer forskellige målgrupper, enheder og geografiske locationer.
Det store antal testere betyder, at produktet kan undersøges under realistiske forhold og scenarier, hvilket typisk afslører fejl og mangler tidligere i udviklingsfasen. Crowdtesting dækker funktionelle aspekter som brugervenlighed, designforhold, navigation og ikke mindst teknisk performance.
Fordele ved crowdtesting frem for traditionelle metoder
Crowdtesting giver adgang til øjeblikkelig feedback fra en autentisk brugergruppe. Det betyder, at projektteams hurtigere kan identificere problemer. Den brede gruppe af testere sikrer, at flere fejl opdages, som interne teams muligvis overser på grund af begrænsede testbetingelser.
En anden fordel er hastighed og skalerbarhed. Mens traditionel test er tidskrævende og ofte kræver store interne ressourcer, kan crowdtesting eksekveres hurtigt ved, at testopgaver distribueres simultant til en række brugere. Det gør metoden ideel til agile teams, der arbejder med hurtige iterationer, og som har behov for hurtigt at identificere og rette fejl.
Sådan kommer du i gang med crowdtesting
Før du sætter en crowdtest op, skal du definere klare mål med testen. Overvej, hvad formålet er: Skal testerne finde fejl, vurdere brugervenlighed eller måle performance? Når målene er sat, kan du udvælge den rette platform til at håndtere testen. Flere platforme tillader dig at specificere testernes profiler baseret på kriterier såsom location, alder, interesse og device.
Når valget af platform er på plads, skal du udarbejde tydelige instruktioner og opgaver til testerne. Jo mere specifikke dine instruktioner er, desto mere værdifuld bliver feedbacken. Efter testen skal du gennemgå resultaterne, prioritere fejl og problemer og efterfølgende distribuere dem til de relevante teams til implementering af rettelser.
Hvad skal du være opmærksom på?
Selvom crowdtesting har mange klare fordele, findes der også visse udfordringer. En af dem er kvaliteten af de test-data, du modtager. Da testerne kan variere i erfaring, baggrund og motiv, kan der være stor forskel på kvaliteten af feedbacken. Det er derfor vigtigt at validere testen og sikre, at resultaterne er pålidelige, før du bruger dem som grundlag for beslutninger om justeringer og forbedringer.
En anden udfordring kan være håndtering af følsomme data. Hvis testen indebærer, at brugerne skal have adgang til informationer, der kræver særlig beskyttelse, bør du sørge for at implementere tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og eventuelt en skriftlig aftale med testerne om fortrolighed og databeskyttelse.
Kan crowdtesting bruges af alle?
Crowdtesting egner sig særligt godt til digitale produkter, websites eller software, hvor produktet skal kunne tilgås af forskellige brugere på tværs af enheder og locationer. Virksomheder inden for e-handel, SaaS-tjenester, mobile apps og tjenester rettet mod forbrugere vil ofte få mest ud af crowdtesting.
Til gengæld kan crowdtesting være mindre relevant ved ekstremt specialiserede og tekniske produkter, hvor testpanelet kræver en helt særlig ekspertviden, som kan være svær at finde i en bred gruppe crowdtestere. Her vil traditionel testmetodologi eller specialiseret betatest ofte være en mere velegnet løsning.